Afvænning og genopbyggende terapi

2020-05-03

Afvænning og genopbyggende terapi er nødvendigt for at få de såkaldte spiseforstyrrede tilbage til livet igen.

De skal afvendes for deres selvdestruktive adfærd.

Den destruktive adfærd, som dækker over den oprindelige uoverskuelighed og smerte. Følelserne, som aldrig blev forstået af dem selv og omverden.

Den nuværende behandling i det offentlige består i at give madplaner eller sonde, altså alt det, der giver uro og angst hos personen, som har fundet løsningen i at have fokus på minus mad, stor aktivitet, motion, lektier osv. Altid stort stressniveau og lavt blodsukker, som hindrer dem i at føle sult og i at mærke sig selv.

Det kroniske, høje stressniveau og lave blodsukker giver som bekendt træthed, hovedpine, depression, irritabilitet, rastløshed, glemsomhed, overdreven sult, besvimelse, sorten for øjnene, koncentrationsbesvær, blot for at nævne nogle få af de utallige symptomer, som lavt blodsukker (hypoglykæmi) kan bunde i.

STRESS FOR STRESSENS SKYLD