Forklædt som spiseforstyrret

2020-01-22

Forklædt som spiseforstyrret.
Tiden før mødet med sundhedssystemet.

Der oprettes en falsk profil på min nethinde (et dissoiceret billede af mig) Den er jeg utilfreds med. Jeg oplever en indre utilfredshed som jeg ikke vil have, Jeg vil væk har den tilstand og det indre billede. Jeg bliver tung og træt i min krop og når det triste sind kommer til mig. Jeg føler mig helt alene og ked af det og ingen ser mig. Jeg vil være en anden end jeg ser. Jeg gør noget ved det. Jeg går på internettet og finder pro-ano sider. Her er jeg velkommen,og jeg bliver hørt og set, de forstår mig. Nu begynder et nyt og spændende liv på nettet. Jeg øver mig i det de foreslår mig at gøre, min selvsnak bliver nu til en indre ordre som jeg selv bestemmer over. Du må ikke spise slik, du må ikke spise fedt, du skal løbe efter hver måltid, hvis du spiser bliver du grim og dum osv. alt er alt muligt og jeg bestemmer selv hvad jeg skal sige og gøre. Jeg øver mig og i denne tid lever jeg et dobbeltliv ingen ved noget om. Jeg smiler ved tanken om deres uvidenhed sammenlignet med dette spændende hemmelige liv er mit eget liv, et dårligt liv, trist og gråt. Det nye ano-liv er spændende og giver et kick hver gang jeg gør det rigtige i denne hemmelige verden jeg nu er en del af. Sådan går der nu en tid hvor jeg øver mig på ikke at spise som de andre. Alle regler kan findes på nettet hele døgnet rundt og jeg er flittig bruger af disse sider. Jeg roser mig selv når jeg gør det rigtige, snyder mine omgivelser med ikke at spise, smider min mad væk osv. Når jeg er klar går jeg om bag spejlet og jeg er nu et med mit nye indre billede som den falske profil har givet mig, nu er det spændende om lægen ved noget om mit nye indre liv. hvis han ved noget må jeg finde en udvej.hvis han ikke ved noget må jeg gå hele vejen det vil sige at jeg skal tabe mig endnu mere, og det vil aldrig stoppe så længe ingen kender hemmeligheden. Jeg er nu fanget i ANOREKSIFÆLDEN - ingen kan stoppe mig hvis de ikke kender hemmeligheden bag den tynde krop. Jeg er nu blevet identisk med billedet af den skelettynde krop og jeg går hele vejen til døden os forener.

Det gælder nu om at finde ud af hvad de andres værdier overfor mig er. Så taler jeg dem efter munden og snyder dem. Jeg vinder hver gang de taber og jeg bestemmer spillets regler.

Hilsen fra alle i denne ukendte hemmelige verden

Copyright © Krogagergaard