Mistrivsel er nøglen til forståelse af selvskadende adfærd

Først og fremmest drejer det sig om det, vi diagnosticerer som "spise-forstyrrelser" (anorexia mentalis).

Enhver "spiseforstyrrelse" har en baggrund i en indre tilstand af mistrivsel, som man ikke har kunnet håndtere. Det medfører en kognitiv dissonans som et følelsesmæssigt ubehag, som man ikke er i stand til at komme af med.

Det betyder, at hjernen ender i en rundkørsel uden afkørsel. Man mister kontrollen over sine tanker og handlinger og kan derfor ikke komme ud af rundkørslen, men er handlingslammet. Som en løsning på den kognitive dissonans vælger man bevidst at flytte fokus til kontrol af mad, som ender med diagnosen "spiseforstyrrelse" som en flugtvej ud af rundkørslen, og derfor opleves det som at være i kontrol igen.

Planlægningen af madindtag er nu omdrejningspunktet i hverdagen, og alle bliver nu involveret i den unges adfærd, som dræner alle.

Kampen om energien er nu startet, og alle mister energi. Her er ingen vinder.

Man er blevet planlægningsafhængig. Det indre kaos er vendt til kontrol. Nu kan man håndtere alt, hvad der er brug for og vil dermed aldrig af med den tynde krop. Derfor opstår de voldsomme kampe i madsitua-tionen.

For at forstå dette og den unges adfærd efter diagnosens regler og der-med blåstempling af adfærden som en sygdom, er det afgørende at vide, at der er en positiv intention bag enhver handling, uanset om dens følger ender med døden, som dermed bliver anoreksiens mål: "Til døden os forener", som der står i bogen: Sandheden bag anoreksiens tynde krop, som er en grafisk novelle. Bogen er udarbejdet af unge mennesker, som selv kender til overlevelsen i anoreksien, og netop denne verden er uforenelig med det virkelige liv, da alt er vendt på hovedet. Plus er blevet til minus, og minus er blevet til plus. Man lever nu i en parallel-verden uden kontakt til sig selv og sine følelser,

kun tomhed og selvskabte billeder. Her er ingen jordiske behov, ej heller sult kan mærkes i denne fase.

Yderligere er det vigtigt at forstå, at den unge har ændret adfærd derved, at personen er gået fra at være ydre-styret til at være indre-styret gennem den kognitive dissonans. At være ydre-styret betyder, at man handler på omgivelsernes værdier og overbevisninger, men netop dette giver med tiden et indre ubehag , den kognitive dissonans, og som frembringer en følelse af at være forkert, idet man ikke selv kommer til at udfolde sig med egne meninger og værdier som menneske. Dette medfører et svagt jeg med et dårligt selvbillede. Dette er ikke personens fejl, men en konsekvens af netop omgivelsernes krav i en kompleks verden, "pace driving world", som personen ikke kognitivt er udviklet til at honorere.. Der er et mismatch mellem den komplekse verdens krav og hjernens udvikling til at handle, "to cope with" disse udfordringer.

Det medfører en indre mistrivsel, en tristhed og en følelse af personlig utilstrækkelighed, at sidde fast, ikke at kunne gøre det, der skal til for at føle sig hel som menneske og dermed noget værd ligeledes som menneske. Mistrivsel er derfor et relevant begreb til forståelse af al selvskadende adfærd. Her vil yderligere forskning i sindets koder gøre en afgørende forskel for fremtidens unge mennesker.

Poula Rose Henriksen

DIA-terapeut

Krogagergaard