Oplysningsbøger - Til døden os forener
Oplysningsbøger med udtalelser fra personligt ramte om to bøger fra forlaget Krogagergaard:
"Sandheden bag anoreksiens tynde krop"
"Myten om anoreksiens tynde krop"
Dette er et indlæg i den evig aktuelle debat om selvmordsrisikoen ved en selvskadende adfærd og er en udfoldelse af sindets totale nedlukning- og DIA-terapien til dets oplukning.
Piger med anoreksi tænker på selvmord
Sådan skrev Berlingske Tidende den 30. oktober 2006, idet bladet refererede til en undersøgelse foretaget af læger på Odense Universitetshospital blandt piger i alderen 12-17 år med anoreksi og bulimi. Den samme dag blev undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet Ugeskrift for Læger. Overlæge Niels Bildenberg forklarede ifølge undersøgelsen, at pigerne ud over deres sygelige forhold til krop og mad ofte var plaget af angst og depressive tendenser, og at nogle af dem også døjede med personligheds- eller tvangsforstyrrelser.
Samme erfaring havde jeg også gjort på Krogagergaard siden 2002, og samtidig også konstateret, at det offentlige sundhedssystem ikke havde inddraget den viden i dets behandling, men stadig kun behandlet med mad. Siden 2004 blev pigerne så sendt hjem med en madplan, så man overlod den videre behandling til uvidende, afmægtige forældre. I min konsultation i Faaborg erfarer jeg i dag i 2020, at det er den samme behandling med madplaner, der foregår, og dette medfører en stigende afmagt i familien.
Denne erfaring har jeg skrevet en debatbog om i 2004 "Anoreksifælden" og påpeget, at et paradigmeskift var nødvendigt, men ingenting skete. Det offentlige system fortsatte deres håbløse, aggressive og resultatløse behandling med madplaner og sondelægning, som kun forværrer den unges frustrationer med vægttab til følge.
Det foranledigede mig sammen med nogle af mine klienter at skrive to bøger, som påpegede denne udsigtsløse behandling. På mit forlag Krogagergaard udgav vi derfor i 2009 to bøger med det samme tema ,som blev påpeget i OUH´s undersøgelse, nemlig at det ultimative mål er selvmordet. Til forskel fra hospitalet kunne jeg sammen med mine medforfattere anvise en effektiv terapi, som intet havde med mad at gøre, men kunne vise, at spiseforstyrrelsen ikke er en sygdom, men et valg til at løse et mentalt uløseligt problem, en tilstand af en ked.af-det-hed, som får den konsekvens for den diagnosticerede, at målet at forsvinde bliver det optimale i personens liv. Den, der dør i anoreksien, er vinder i den verden!
Den viden ønsker vi at udbrede til en større læserkreds, ved et tilbyde bøgerne til særpris. Det er blevet en hjertesag for os!
Omtale af bøgerne
"Poula Rose Henriksen"
Disse to bøger handler om.
Efterfølges af bidrag fra
klienter og forældre
Endnu mere aktuel i dag, end da bøgerne udkom i 2009. På otte år er antallet ad unge med spiseforstyrrelser vokset med 62,5 procent. Anoreksi er den mest udbredte af den slags lidelser. Denne stigning er markant og dyster læsning, når man kender konsekvenserne, i yderste tilfælde: døden!
"Udtalelse fra en tidligere klient":
Bøgerne, Myten om anoreksiens tynde krop, og Sandheden bag anoreksiens tynde krop tilbyder læseren et nyt og anderledes perspektiv på den spiseforstyrrede adfærd og det bagvedliggende værdigrundlag. Den viden, som de indeholder, er her 10 år efter udgivelserne mere relevant, da dynamikkerne bag en spiseforstyrret adfærd til alle tider altid vil være de samme. Den bunder stadig i en selvskadende tankegang, som den unge har været nødsaget til at tilegne sig af grunde, kun den enkelte unge ved og har for sig selv Og det er det, bøgerne handler om, og samtidig anviser de en effektiv terapiform, DIA-terapi.
Ligegyldig hvor på rejsen mod den tynde krop, den unge er, så beretter bøgerne om, hvordan den unge træder ind i en ny selvskabt virkelighed, hvor fokus på mad er blevet løsningen på en uhåndterbar indre tilstand. Og når først den unge har taget skridtet ind i den verden, så skal der mere og andet end overtalelse, forstående ord og fokus på mad og vægt til for at få ham/hende tilbage igen. Her er det den unge, der har taget magten, og den afgives ikke bare igen. Derfor skal der noget meget overbevisende til for at genfinde troen på, at livet uden fokus på mad kan blive muligt igen. Her må omgivelsernes berøringsangst sættes til side. Det kan kun ske, når ny viden om anoreksiens dybeste hemmeligheder erhverves. Den viden findes i bøgerne, og som medfører en anderledes tilgang til behandlingen sammenlignet med den behandlingsform med madplaner, man bliver udsat for i det etablerede sundhedssystem.
Her kommer den terapi ind i billedet, som bøgerne også beskriver. En terapiform som hjælper den unge til at forstå alvoren af situationen. Som afslører, hvor viklet ind i egne overbevisninger, den unge er. Som får den unge til at opdage, hvor meget han/hun går glip af ved at vælge den spiseforstyrrede adfærd. Som får den unge til at savne et liv, hvor han/hun bare kan være glad igen. Og det er der, vi skal hen. Det dybe savn. For når først vi er der, så er har den unge noget at arbejde for. Og så går det stærkt.
Jeg giver bøgerne mine varmeste anbefalinger!
------ooooo----
"Mor til tidligere bulimiramt pige":
Efter jeg læste bøgerne " Myten om anoreksiens tynde krop" og "Sandheden bag anoreksiens tynde krop" fik jeg den indsigt jeg manglede i det etablerede system, ja selv LMS har ikke kunnet give mig den indsigt og viden. Bøgerne fortæller på et sprog alle kan forstå den selvskadende rejse de unge er på og hvordan de bliver magtsyge ( til djævlen selv sådan følte jeg det) Bøgerne fortæller om terapien der hjalp min datter inden hospitalsbesøg og det jeg læste om i diverse pårørendegrupper satte ind.
Bøgerne fortæller begge om en ny viden indenfor området alle i det etablerede system burde se på med nysgerrige øjne.
Især "Myten om anoreksiens tynde krop" har spillet en afgørende rolle i vores vej ud af det helvede ingen kunne hjælpe med før vi stiftede bekendtskab med den her terapiform. Jeg kæmpede en kamp om min datter skulle læse det. Jeg kunne ligeså godt have bedt hende spise en lagkage... Total modstand imod den havde hun. Men det handler om at være klædt på til de unges grusomheder... Blev jeg i bogen... Så jeg lagde den altid så hun kunne se den og begyndte at italesætte hendes begravelse.... Det blev vores vending for en dag havde hun i smug læst den og døden blev mere skræmmende end terapien...
Så kære behandler, læge, forældre og andre med interesse i spiseforstyrrelser... Jeg vil anbefale I læser bøgerne så vi sammen kan komme den her forbandede sygdom til livs og se på hvad der virker... Selvom vi er igennem forbliver vores bøger fast inventar på boghylden... De hjalp omgivelserne til at forstå at hun ikke skulle pakkes ind i vat...
Alle mine varmeste anbefalinger til bøgerne...
---ooooo----
"En mor til en spiseforstyrret":
Som mor til en spiseforstyrret, trådte jeg ind i en ukendt verden.
Alt i mig var i oprør, informationer og råd talrige.
Bøgerne "Sandheden bag anoreksiens tynde krop" og "Myten om anoreksiens tynde krop" satte viden og erfaring bag oplevelserne og bedst af alt - det var historier fra de spiseforstyrrede, tilsat viden om det, de stod i. Hårde facts om vejen tilbage til livet.
Bøgerne blev en del af min rygrad, som mor i mit barns dybe krise.
---oooo----
En mor skriver:
Anbefaling af bøgerne: Sandheden bag anoreksiens tynde krop. Myten om anoreksiens tynde krop.
Den viden, man kan finde i bøgerne, indeholder en sandhed om mekanismerne bag anoreksien, som mig bekendt ikke findes nogen andre steder.
Da min datter var syg, læste jeg bøgerne, og de reddede både hende og vores familie. Vi havde været igennem et længere forløb med madplaner og vægtøgning- uden nogen effekt - tværtimod. Det var i kraft af den viden, der fremstilles i bøgerne, og som Poula Rose Henriksen anvender i sin terapi, at min datter blev rask.
Min datter har selv udtalt: "Jeg kunne snyde alle i systemet". Men da hun selv læste Sandheden bag anoreksiens tynde krop, følte hun sig afsløret. Terapien hjalp hende ud af den mentale vildfarelse, anoreksi er, hvor man tror, at det at sulte sig ihjel er løsningen på den smerte, man bærer inden i.
Det er hård kost og ubærlig viden, man bliver konfronteret med i bøgerne. Men de rummer et vidnesbyrd om, at man kan komme styrket gennem anoreksi, hvis man får den rette behandling i tide. Bogen er fyldt med eksempler på dette. Den er veldokumenteret, og fakta taler for sig selv.
Livslyst og madlyst hænger sammen, at spise uden lyst er tvang. I terapien undersøges det, hvorfor livslysten er forsvundet, og hvordan den findes frem igen. I kraft af den viden, jeg fik i bøgerne, forstod jeg, at madplaner altid er fjenden for en anorektiker, for den tvinger dem væk fra deres nyvundne identitet som følelseskold og i kontrol. Det er altafgørende, at den unge får "livsappetitten" tilbage. Dette kan aldrig lade sig gøre med stramme madplaner og vægtøgning. Når man lider af anoreksi, skaber man et falsk selv. Vejen tilbage til sig selv og livslysten kræver refleksion og engagement. Dette kan ikke gøres alene, men sammen med en eller flere voksne, der har indsigt i de mekanismer, der gemmer sig bag anoreksiens tomme luftkastel. Uden denne viden er det min bedste overbevisning, at man aldrig kommer helskindet igennem anoreksien og andre former for selvskade.
Bøgerne giver en indsigt i den indre verden og de forestillingsbilleder, de navigerer efter. Derfor går både terapien og bøgerne dybere end nogen anden behandlingsmetode, jeg har kendskab til.
Derfor: Væk med berøringsangsten, frem med sandheden. Læs bøgerne med åbent sind og nysgerrighed. Det er viden, der kommer fra unge, der har selv har gået hele vejen.
Jeg kan på det allervarmeste anbefale disse bøger til alle, der er personligt ramte eller arbejder professionelt med anoreksi.
---ooo---
Fra en mor og hendes familie:
..De sørgelige overskrifter og statistikker fortæller deres eget sprog om mistrivsel blandt unge, og hvordan det er et stigende problem.
Bøgerne "Myten om anoreksiens tynde krop" og "Sandheden om anoreksiens tynde krop" af Poula Rose Henriksen m.fl. samt den terapi, der ligger til grund for bøgerne, har i dag måske endnu større relevans end da de udkom. Selvdestruktiv adfærd kommer i mange snedige forklædninger.....
Da jeg i sin tid åbnede de to bøger bøgerne ramte de noget i mig, - noget jeg forgæves havde søgt efter i min jagt på at finde en vej ud af det onde mørke, som vores datter var forsvundet ind i.
To år forinden var lyset slukket i hende. Vi vidste på ingen måde, hvad vi stod overfor og hvad vi havde i vente. Vejen gik først til lægen, derpå sygehuset og så blev det til en vildvej.
Vores datter fik en diagnose, og man kunne tænke, at når man får en diagnose, er der nok også en behandling, men alt, hvad vi oplevede de følgende to år, var forværring, stagnation og afgrundsdyb afmagt. Diagnosen blev nærmere et styringsredskab til at blive i den afmægtige selvdestruktive tilstand, fordi intet andet var tilgængeligt eller muligt for hende.
Jeg søgte, spurgte og læste vidt og bredt, fordi jeg inderst inde havde et håb og en tro på, at der måtte være en vej ud for hende og os.
En dag bragte min søgning mig til Poula Rose Henriksens bøger, og da jeg læste i dem, vidste jeg, at her havde jeg fundet en mulig vej. Her var genklang. Det var tydeligt, at her var mennesker, der vidste, hvad de talte om og som kunne se bag om den sorte diagnose og hele dens grufulde destruktive væsen.
Vi sagde farvel til hospitalsvæsenet og med Poula som guide, startede vi rejsen væk fra døden og ud til bevidsthed og liv.
VI ER EVIGT TAKNEMMELIGE!
Bøgerne vil altid stå som skelsættende for os, og jeg ser den terapi, Poula udfører, som den eneste vej ud af ALLE former for selvdestruktiv adfærd uanset karakter og benævnelse. Bøgerne og terapien er tidløse og har i dag måske endnu større relevans, fordi selvdestruktiv adfærd kommer i mange uhyggelige forklædninger.
Poula Rose Henriksens terapi adskiller sig markant fra al anden terapi, jeg kender til, ved at arbejde "uden indhold", hvilket vil sige, at man ikke har mulighed for at "snyde sig udenom". I terapien arbejder man direkte med de grundlæggende problemstillinger, der har ført det enkelte individ ud på livstruende vildveje. Gennem terapien afdækkes de almenmenneskelige grundfølelser og deres væsen, og der arbejdes i de symboler og det billedsprog, der til enhver tid er den måde, vi opfatter og agerer i verden på.
Derfor vil de altid gælde.
Med de varmeste anbefalinger til disse bøger og terapien bag vil jeg ønske at alle der er berørt af selvdestruktiv adfærd enten personligt, som pårørende, fagperson eller netværk må få indsigt i denne værdifulde viden og vej tilbage til liv!
---ooooo----
Tanker fra en mor:
Da vores søn som 11 årig forlod denne verden og fik diagnosen "Atypisk Spiseforstyrrelse", fik vi en kostplan af psykiatrien og blev sendt hjem.
Vi havde mistet vores søn, og i stedet flyttede "stakkels lille mig" ind i vores hjem. Det fyldte hele vores liv og hverdag.
Vores dreng havde det svært og ønskede kun at dø.
Vores hjem var fyldt af afmagt - skyld og skam - frygt og total hjælpeløshed.
Vi kunne ingen hjælp finde, og den hjælp, vi fik, handlede kun om mere mad.
Poula´s Dia-terapi har givet os troen på livet tilbage. Vi har lært "stakkels lille mig" eller ked-af-det-heden at kende
Dette chok/traume, vores søn var fastfrosset I, blev lige så stille belyst, og han kom til bevidsthed. Langsomt tilbage til livet og til glæden.
Dia-terapi, som Poula har udviklet, kigger ind bag mennesket og finder det gemte, sårede barn frem. Dette skræmte barn heler og lærer af sin proces i livet.
Vi er dybt taknemlige for Poula og hendes værktøjer. Langsomt og nænsomt fik vores søn lyst til livet igen.